Isblokken

Jeg troede faktisk at højdepunktet for min karriere indenfor sneskulpturering ville være at bygge en snemand eller en snehule, men der tog jeg fejl. I den forgangne weekend har Troels og jeg sammen med et fantastisk team bygget en kæmpe sneskulptur. Vi var 5 om at bygge den og vores team bestod af venner og forældre til Sejrs klassekammerater, Avianna og Filip. Vi havde fra torsdag kl. 10 til søndag kl. 11 til at bygge den og jeg tør godt at sige at det var både hårdt og koldt med minusgrader på omkring de 20 grader. Vores skulptur var non-figurativ, altså abstrakt og vi havde ladet os inspireret af nordlys og solens brydninger ned igennem havet. Vi kaldte den "Ligth in Depth". Arbejdet med skulpturen var rigtig hårdt. Vi havde valgt en skulptur som bestod af 3 søjler/vægge som bugtede sig hvilket betød at vi ikke bare kunne save os igennem med save men derimod skulle vi hakke os ned i den isede sne med hakker, spader og økser. Også ved finpudsningen havde vi udfordring

Det har været en lidt hård marts måned indtil videre. Vi har været syge i næsten 14. Dage - særligt jeg og Vega har været ramt. Jeg har haft en grum influenza og Vega har været den heldige vinder af både forkølelse, mellemørebetændelse og skoldkopper. Heldigvis er vi nu kommet ovenpå allesammen omend der stadig nyses og hostes lidt.  Ellers går hverdagen sin vante travle gang. Vi har masser at se til hele tiden. Troels er stadig rigtig glad for jobbet som holder ham beskæftiget. Til april tager han en tur til Washington på studietur med nogle af hans studerende. Spændende. Heldigvis kommer min mor herop igen og så er der lidt hjælp mens han er væk.  Vila og Sejr har det også godt omend der har været lidt knas med Sejrs klasse. Heldigvis har han fået en ny klasselære som forhåbentligt snart får styr på tropperne. Vila har haft skidag i sidste uge. Det virker stadig ret vildt at man får en hel skidag men det er fedt at de gør det. Sejr har skidag i næste uge. I denne weekend står den

var vores første ferieoplevelse i Grønland udenfor Nuuk og det var intet mindre end fantastisk. Vi var så heldige at vi kunne bo hos søde tante Elna som ikke alene bød os velkommen i hendes hyggelige hjem men som også lod os bo i hendes soveværelse mens hun selv flyttede ind på sofaen. Allerede fra vi kom ind af døren følte vi os velkomne og det var så dejligt at mærke at også hun havde glædet sig til vores besøg. Den første aften blev tilbragt med lækker aftensmad bestående af moskusokseburgere og masser af snak og opdateringer på hinandens liv. Dejligt. Tirsdag stod den på arbejde for Elna og imens gik vi ud i kulden for at se byen og besøge hundebyen. Sisimiut ligger nord for polarcirklen og derfor er der rig mulighed for at møde slædehunde. I Sisimiut er der ca. 1000 slædehunde hvoraf størstedelen er samlet  i udkanten af byen hvor der også er let adgang til baglandet med bjerge, frosne søer og sneklædt landskab.  I hundebyen så vi hvordan de voksne hunde stod lænket med kæder