Sisimiut..
var vores første ferieoplevelse i Grønland udenfor Nuuk og det var intet mindre end fantastisk. Vi var så heldige at vi kunne bo hos søde tante Elna som ikke alene bød os velkommen i hendes hyggelige hjem men som også lod os bo i hendes soveværelse mens hun selv flyttede ind på sofaen. Allerede fra vi kom ind af døren følte vi os velkomne og det var så dejligt at mærke at også hun havde glædet sig til vores besøg.
Den første aften blev tilbragt med lækker aftensmad bestående af moskusokseburgere og masser af snak og opdateringer på hinandens liv. Dejligt.
Tirsdag stod den på arbejde for Elna og imens gik vi ud i kulden for at se byen og besøge hundebyen. Sisimiut ligger nord for polarcirklen og derfor er der rig mulighed for at møde slædehunde. I Sisimiut er der ca. 1000 slædehunde hvoraf størstedelen er samlet i udkanten af byen hvor der også er let adgang til baglandet med bjerge, frosne søer og sneklædt landskab. I hundebyen så vi hvordan de voksne hunde stod lænket med kæder mens hvalpene fik lov til at løbe frit rundt. Hvalpene var super søde og nysgerrige på alle som kom for at kigge. De store hunde skal man ikke gå hen til uden at ejeren er med til at vejlede i hvilke hunde der kan kæles. Selvom det er flotte vamsede basser nogen af dem er det vigtigt at huske at de er arbejdsdyr som lever udendørs året rundt og som bruges til at trække slæder - enten som hobby eller for turister som os. Efter en dejlig tur i hundebyen gik vi hjem igen og lavede dejlige fiskefrikadeller af Elnas selvfangede fisk, legede med legetøj og spillede spil.
Onsdag holdt Elna en fridag og turen gik igen til hundebyen da vi havde planlagt en tur på slæde. Desværre var vejrguderne ikke med os da der både var tåge og sne. Derfor besluttede vi at udskyde turen til lørdag og som kompensation var Vila og Sejr så heldige at de fik en lille tur på Arne - vores slædekusks snescooter. Imens gik Elna hjem og hyggede med Vega og bagefter gik vi andre en tur på Sisimiut museum hvor vi fik en guidet rundvisning i museets forskellige huse som også inkluderede grønlands vidst nok ældste grønlandsk kirke. Det var et super fint museum og selvom børnene ikke var begejstrede på vej derhen var de alligevel meget begejstrede da vi gik rundt og så og hørte om byen. Dejligt. Om aftenen spiste vi mad på sømandshjemme og bagefter var der strikkecafe hvor Vila kom godt igang med en halsedisse (som hun faktisk fik strikket færdig inden ferien slutttede).
Torsdag var igen arbejdsdag for Elna så vi andre besluttede at tage på tur til tøsebakken - en mindre skibakke/kælkebakke midt i Sisimiut. Vi gik og det var lidt koldt for Vega - det var ca. - 13 grader så efter lidt kælkeri gik hun, Troels og Sejr hen og hilste på Elna på hendes arbejde. Imens blev Vila og jeg tilbage ved tøsebakken hvor Vila fik stået lidt på ski. Pludselig mens vi stod lidt oppe af bakken kom der en hundeslædehvalp forbi. Jeg så godt at den var henne og snuse lidt ved min taske men tænkte ikke videre over det da jeg vidste at der ikke var noget mad i den. Alligevel så jeg pludselig hvalpen løbe afsted med noget i munden.. Det viste sig at være den ene af Vilas vinterstøvler! Jeg råbte helt af refleks af den hvilket selvfølgelig bare fik den til at stikke af med støvlen. Så derfra gik den vilde støvlejagt ned af vejen til hvalpen pludselig forsvandt.. Den var kravlet ind under verandaen på et hus hvor den gemte sig med et par andre hvalpe. Det var lidt sødt og sjovt og heldigvis lykkedes det os at få den retur igen. Bagefter pakkede vi sammen og gik over til de andre på Elnas arbejde. Her fik vi varmen inden vi gik hjem for at lave mad og spille spil og hygge.
Fredag slappede vi af og sov længe. Midt på dagen gik vi en tur ned på havnen hvor vi besøgte værkstedet hvor man kan købe lokalt håndlavede souveniers af bl.a. stødtand, ben og gevir. Der var mange fine ting. Bagefter gik vi ned langs havnekajen hvor vi kunne se gamle fiskekuttere (som var som taget ud af julekalendere Jullerup færgeby) og fiskerbåde med blod omkring - sikker fra dagens fangst af sæl og fisk. Om aftenen spillede vi spil til meget sent - for de var jo fredag - og hyggede. (Elna havde ikke noget tv og begrænset internet så der var masser af tid til snak, hygge og nærvær )
Lørdag kom dagen så for en af de store oplevelser vi har haft på listen siden vi tog herop. Hundeslædetur. Elna blev hjemme med Vega imens vi tog afsted på tur. Vejret var dejligt - koldt - men med høj sol og blå himmel. Da vi kom derud ventede vi lige lidt på vores hundeføre. Det var sjovt at se at hundene vidste at nu skulle der snart ske noget. De hylede og peb og gøede i spænding og det tog til så snart de genkendte lyden fra Arnes snecooter. Det var virkelig fascinerende for de lod virkelig til at genkende den. Jeg var så heldig at jeg fik lov til at hjæle Arne med at give de hunde som skulle med seler på . Det var virkelig fedt at få lov til at arbejde med hundene og jeg fik også lov til at svinge lidt med pisken. Hundene var så spændte og man kunne virkelig fornemme at de glædede sig til at komme på tur. Da alle hunde var klar - 14 stk - blev vi beordret ombord på slæden og så var det om at holde fast for når 14 hunde sætter igang så går det stærkt og før vi vidst af det var vi ude i det åbne landskab. Det var så fascinerende at se hvordan hundene arbejdede, hvor stærke det var og hvor meget de på kort tid kunne få filtret linerne sammen. Sejr sad forrest på slæden sammen med mig og bagerst sad Vila og Troels. Sejr synes det var virkelig koldt og frøs så meget at vi måtte bytte rundt på ham og Vila på tilbagevejen. Det betød at han kom til at sidde mellem Troels og Arne og i læ bag mig og Vila og efter lidt tid fik slædens vuggen simpelthen lullet ham i søvn. Som den eneste af os kan han så nu prale af at have sovet på en hundeslæde. Efter en kold men virkelig smuk tur ud i Sisimiuts bagland stod den på varm saft og småkager da vi kom hjem inden jeg igen fik lov til at hjælpe hundende af med selerne. Det var en virkelig fin og hyggelig første slædetur for os alle - og den sidste. Hjemme havde Elna og Vega lavet hjemmelavede vafler og varm kakao klar til os. Den perfekte afslutning på en dejlig dag.
Søndag var store snescooter dag for Troels og Sejr. En ven af Elnas skulle 33 km ind i baglandet med materialer til en hytte han var er ved at bygge og i den forbindelse havde han og hans kammerat et par bagsæder som Troels og Sejr kunne få lov til at sidde på. Starten gik kl. 11 og ca. 18 var det hjemme igen. Sejr lignede en solstråle da han trådte ind med alt sit varmeste tøj på, hjelm og skibriller. Det havde bare været den fedeste tur og ikke nok med at Sejr fik stillet sin nyfundne lyst til at kære på snecooter så så de også rensdyr (tutu) og Sejr var med til at fodre slædehunde da de var tilbage i hundebyen - 3 point til Sejr som han sagde. Imens drengene var ude hyggede Vila og Vega med Elna og jeg gik en sidste tur i hundebyen. Indrømmet jeg er blevet meget fascineret af tanken om at have en del af et hundespand. Jeg skal helt sikkert bo nord for polarcirklen næste gang jeg flytter til grønland.
Og så blev det mandag - en sidste tur i byen, pakning og varmt farvel til søde Elna -som vi virkelig gerne vil tilbage og besøge igen og som heldigvis også gerne vil have besøg af os igen.
Den første aften blev tilbragt med lækker aftensmad bestående af moskusokseburgere og masser af snak og opdateringer på hinandens liv. Dejligt.
Tirsdag stod den på arbejde for Elna og imens gik vi ud i kulden for at se byen og besøge hundebyen. Sisimiut ligger nord for polarcirklen og derfor er der rig mulighed for at møde slædehunde. I Sisimiut er der ca. 1000 slædehunde hvoraf størstedelen er samlet i udkanten af byen hvor der også er let adgang til baglandet med bjerge, frosne søer og sneklædt landskab. I hundebyen så vi hvordan de voksne hunde stod lænket med kæder mens hvalpene fik lov til at løbe frit rundt. Hvalpene var super søde og nysgerrige på alle som kom for at kigge. De store hunde skal man ikke gå hen til uden at ejeren er med til at vejlede i hvilke hunde der kan kæles. Selvom det er flotte vamsede basser nogen af dem er det vigtigt at huske at de er arbejdsdyr som lever udendørs året rundt og som bruges til at trække slæder - enten som hobby eller for turister som os. Efter en dejlig tur i hundebyen gik vi hjem igen og lavede dejlige fiskefrikadeller af Elnas selvfangede fisk, legede med legetøj og spillede spil.
Onsdag holdt Elna en fridag og turen gik igen til hundebyen da vi havde planlagt en tur på slæde. Desværre var vejrguderne ikke med os da der både var tåge og sne. Derfor besluttede vi at udskyde turen til lørdag og som kompensation var Vila og Sejr så heldige at de fik en lille tur på Arne - vores slædekusks snescooter. Imens gik Elna hjem og hyggede med Vega og bagefter gik vi andre en tur på Sisimiut museum hvor vi fik en guidet rundvisning i museets forskellige huse som også inkluderede grønlands vidst nok ældste grønlandsk kirke. Det var et super fint museum og selvom børnene ikke var begejstrede på vej derhen var de alligevel meget begejstrede da vi gik rundt og så og hørte om byen. Dejligt. Om aftenen spiste vi mad på sømandshjemme og bagefter var der strikkecafe hvor Vila kom godt igang med en halsedisse (som hun faktisk fik strikket færdig inden ferien slutttede).
Torsdag var igen arbejdsdag for Elna så vi andre besluttede at tage på tur til tøsebakken - en mindre skibakke/kælkebakke midt i Sisimiut. Vi gik og det var lidt koldt for Vega - det var ca. - 13 grader så efter lidt kælkeri gik hun, Troels og Sejr hen og hilste på Elna på hendes arbejde. Imens blev Vila og jeg tilbage ved tøsebakken hvor Vila fik stået lidt på ski. Pludselig mens vi stod lidt oppe af bakken kom der en hundeslædehvalp forbi. Jeg så godt at den var henne og snuse lidt ved min taske men tænkte ikke videre over det da jeg vidste at der ikke var noget mad i den. Alligevel så jeg pludselig hvalpen løbe afsted med noget i munden.. Det viste sig at være den ene af Vilas vinterstøvler! Jeg råbte helt af refleks af den hvilket selvfølgelig bare fik den til at stikke af med støvlen. Så derfra gik den vilde støvlejagt ned af vejen til hvalpen pludselig forsvandt.. Den var kravlet ind under verandaen på et hus hvor den gemte sig med et par andre hvalpe. Det var lidt sødt og sjovt og heldigvis lykkedes det os at få den retur igen. Bagefter pakkede vi sammen og gik over til de andre på Elnas arbejde. Her fik vi varmen inden vi gik hjem for at lave mad og spille spil og hygge.
Fredag slappede vi af og sov længe. Midt på dagen gik vi en tur ned på havnen hvor vi besøgte værkstedet hvor man kan købe lokalt håndlavede souveniers af bl.a. stødtand, ben og gevir. Der var mange fine ting. Bagefter gik vi ned langs havnekajen hvor vi kunne se gamle fiskekuttere (som var som taget ud af julekalendere Jullerup færgeby) og fiskerbåde med blod omkring - sikker fra dagens fangst af sæl og fisk. Om aftenen spillede vi spil til meget sent - for de var jo fredag - og hyggede. (Elna havde ikke noget tv og begrænset internet så der var masser af tid til snak, hygge og nærvær )
Lørdag kom dagen så for en af de store oplevelser vi har haft på listen siden vi tog herop. Hundeslædetur. Elna blev hjemme med Vega imens vi tog afsted på tur. Vejret var dejligt - koldt - men med høj sol og blå himmel. Da vi kom derud ventede vi lige lidt på vores hundeføre. Det var sjovt at se at hundene vidste at nu skulle der snart ske noget. De hylede og peb og gøede i spænding og det tog til så snart de genkendte lyden fra Arnes snecooter. Det var virkelig fascinerende for de lod virkelig til at genkende den. Jeg var så heldig at jeg fik lov til at hjæle Arne med at give de hunde som skulle med seler på . Det var virkelig fedt at få lov til at arbejde med hundene og jeg fik også lov til at svinge lidt med pisken. Hundene var så spændte og man kunne virkelig fornemme at de glædede sig til at komme på tur. Da alle hunde var klar - 14 stk - blev vi beordret ombord på slæden og så var det om at holde fast for når 14 hunde sætter igang så går det stærkt og før vi vidst af det var vi ude i det åbne landskab. Det var så fascinerende at se hvordan hundene arbejdede, hvor stærke det var og hvor meget de på kort tid kunne få filtret linerne sammen. Sejr sad forrest på slæden sammen med mig og bagerst sad Vila og Troels. Sejr synes det var virkelig koldt og frøs så meget at vi måtte bytte rundt på ham og Vila på tilbagevejen. Det betød at han kom til at sidde mellem Troels og Arne og i læ bag mig og Vila og efter lidt tid fik slædens vuggen simpelthen lullet ham i søvn. Som den eneste af os kan han så nu prale af at have sovet på en hundeslæde. Efter en kold men virkelig smuk tur ud i Sisimiuts bagland stod den på varm saft og småkager da vi kom hjem inden jeg igen fik lov til at hjælpe hundende af med selerne. Det var en virkelig fin og hyggelig første slædetur for os alle - og den sidste. Hjemme havde Elna og Vega lavet hjemmelavede vafler og varm kakao klar til os. Den perfekte afslutning på en dejlig dag.
Søndag var store snescooter dag for Troels og Sejr. En ven af Elnas skulle 33 km ind i baglandet med materialer til en hytte han var er ved at bygge og i den forbindelse havde han og hans kammerat et par bagsæder som Troels og Sejr kunne få lov til at sidde på. Starten gik kl. 11 og ca. 18 var det hjemme igen. Sejr lignede en solstråle da han trådte ind med alt sit varmeste tøj på, hjelm og skibriller. Det havde bare været den fedeste tur og ikke nok med at Sejr fik stillet sin nyfundne lyst til at kære på snecooter så så de også rensdyr (tutu) og Sejr var med til at fodre slædehunde da de var tilbage i hundebyen - 3 point til Sejr som han sagde. Imens drengene var ude hyggede Vila og Vega med Elna og jeg gik en sidste tur i hundebyen. Indrømmet jeg er blevet meget fascineret af tanken om at have en del af et hundespand. Jeg skal helt sikkert bo nord for polarcirklen næste gang jeg flytter til grønland.
Og så blev det mandag - en sidste tur i byen, pakning og varmt farvel til søde Elna -som vi virkelig gerne vil tilbage og besøge igen og som heldigvis også gerne vil have besøg af os igen.
Lidt lækker fotospam fra ferien:
Kommentarer
Send en kommentar