Sommerferie, gæster og meget andet siden sidst.
Sommetider forstår jeg simpelthen ikke hvor tiden bliver af. Nu skriver vi den 17. august og jeg kan se at mit seneste indlæg er fra helt tilbage i marts!? Hvordan kan tiden gå så hurtigt? Det er jo ikke fordi der ikke har været begivenheder i den mellemliggende periode som ikke har fortjent en bemærkning her på bloggen som f.eks. kaffemik for Vega og kaffemik for Sejr og Vila. At Sejr og Troels har været i Danmark. At både Troels og jeg nu har været på toppen af store Malene og en hel masse andre små og store ting fra vores liv heroppe. Alligevel er det jo sådan at den ene dag tager den anden og jeg må se i øjnene at jeg ikke får brugt bloggen som den dagbog over vores ophold som jeg nok havde tænkt den skulle være, da jeg begyndte den. Der er ganske enkelt gået "liv" i den på godt og ondt. Vi har fundet vores rytme, vores venner og vores hverdag og så går tiden jo bare med alt hvad der også følger af madlavning, indkøb, oprydning, hentning, arbejde osv. Heldigvis er vi glade for at være her alle 5 og det er jo det vigtigste!
Nå men nok om det. Jeg er sikker på at der alligevel vil snige sig noget nyt ind på bloggen alligevel en gang imellem. Nu kommer der i hvert tilfælde lige lidt om vores sommer som har været hektisk men dejlig og fyldt med gæster.
Vores sommer startede faktisk allerede i slutningen af maj hvor Vega som næsten nyslået 4 årig skulle på sin allerførste koloni med børnehaven. 4 overnatninger i en lejrskole knapt 2 timers sejlads ind i fjorden. Tror i lige det var et par nervøse forældre der afleverede Vegamusen ved kajen og vinkede farvel mens hun sejlede afsted? Det tror jeg nok lige jeg kan skrive under på. Heldigvis gik det super fint. Hun kom hjem med en milliard myggestik men med rygsækken fuld af gode oplevelser så det er nok ikke sidste gang det sker.
Nogle dage efter blev det så min tur til at tage ud. Denne gang lidt længere væk men dog stadig i Grønland. Jeg tog nemlig på tjenesterejse til Tasiilaq på Østkysten (ja den der by fra dokumentaren) og hold nu op hvor er der smukt derovre. Vejret var fantastisk og jeg mødte en masse søde mennesker og glade børn. Det var en rigtig fin oplevelse.
Næste rejsehold blev så Sejr og Troels. Som de fleste måske ved var Vila med Troels i Danmark i januar så nu var turen kommet til Troels. Det betød for Sejr et gensyn med den gamle klasse, bedstevennen Anton og en del af familien. Imens arbejde Troels i Danmark og det blev også til en kort arkivtur til New York mens de alligevel var afsted.
Den 1. juli vendte de så endelig næsen hjem mod pigerne og jeg og med sig havde de sommerens første hold gæster nemlig Lone og Tonny. Vi var så heldige at de havde lyst til at komme og besøge os i en uge og de boede lige her hos os på Vegas værelse som i den anledning var flyttet ind i vores soveværelse. Det var super hyggeligt at have dem her. Der blev spillet, lavet mad, snakket, hygget og grinet. Vi kom på flere ture ind til byen, så isklumper på stranden og drak god kaffe på kolonihavnen. Jeg havde taget fri i den uge og det var så dejligt.
Næste hold gæster var Hanna, Silas, Clara og Nathalie som ankom samme dag som Lone og Tonny skulle rejse hjem. Faktisk var der lige et overlap på nogle timer så vi kunne lige nå at spise aftensmad med begge hold gæster samlet her i Nuuk. Det var sjovt og dejligt. Hanna og Silas skulle være i Nuuk i 12 dage og til dette besøg havde vi fået lov til at låne min gode kollegas dejlige hus som de kunne få lov til at bo i. Det var rigtig rart for 9 mennesker under samme tag i 12 dage ville måske lige være i overkanten. Heldigvis ligger huset kun 10 min gang fra vores så de fleste dage mødtes vi bare hos os og begav os ud derfra på ture. Det var super hyggeligt at have dem på besøg ikke mindst for ungerne som virkelig havde savnet hinanden. Jeg havde taget fri i den første uge af deres besøg og Troels havde fri i den sidste uge. Der blev både tid til spil og hygge, kaffemik, udflugter, badning, tur til Store Malene og meget mere.
Da vi efter 12 daglige dag havde sagt farvel til Hanna og Silas og pigerne kom turen så til vores hyttetur til Qornoq med vores gode venner. Jeg havde været så heldig at jeg kunne låne en hytte gennem mit arbejde og med vennernes båd lykkedes det os over flere omgange at få transporteret mad, habengut og intet mindre end 10 børn og voksne ind i fjorden til hytten. I hytten var der hverken elektricitet eller rindende vand og toilettet var en spand så man må sige at der var lidt langt fra en moderne campingplads i Danmark alligevel var det fuldstændig ligegyldigt når man så udsigten ud over den lille bygd og fjorden hvor mere og mere is kom sejlende forbi fra isfjorden længere inde. Der var så stille og roligt at man ikke drømmer om det. Ingen elektricitet = ingen iPads og telefoner og det gav tid til at lege, spille spil, gå på bærjagt, fange fisk fra kysten og hygge med stearinlys. Det er ikke sidste gang vi skal det.
Efter en uge i Qornoq satte vi kursen hjemover på en smuk søndag morgen med blikstille vand og masser af smukke isskosser. Efter hjemkomst stod den på udpakning og et tiltrængt bad for alle og så gjorde vi os stille og rolig klar til sommerens sidste feriegæster Bedste Dorte og Bedstefar Klaus som ankom allerede dagen efter - om mandagen. Desværre var det ikke lykkes at skaffe bolig til dem da alle vores venner og bekendte kom hjem allerede i begyndelsen af august. Derfor havde de booket sig ind i et hus lige nede ved kolonihavnen hvilket gav dem et fantastisk udgangspunkt til at gå dejlige ture og opleve Nuuk. Troels havde taget fra for arbejde den første uge af deres ophold som varede 14 dage så der var masser af tid til mad og hygge og fællesture og ture og udforskning på egen hånd som bl.a inkluderede en i følge dem selv fantastisk tur forbi Qornoq og ind til isfjorden. Det var rigtig dejligt at se Klaus og Dorte igen - jeg havde faktisk slet ikke set dem siden marts 2018 så det var længe siden.
Og nu er vi alene igen næsten hvis man ikke tæller det midlertidige familiemedlem Bruce the Bulldog med som gæst. Det er knapt en uge siden at vi sagde farvel til Bedsterne og dermed vores sidste gæster i denne omgang og vi har fået pustet lidt ud efter 6 uger med back-to-back gæster. Det har været lidt hårdt men på den anden side så har det for også været helt fantastisk at have jer alle på besøg! Vi håber at der en anden gang bliver mulighed for at I kan tage på endnu et besøg heroppe. Døren er i alt fald åben både for jer og andre som skulle få lyst til at komme herop. Vi regner med at være her 24/7 de næste års tid+ så "kom bar´do"
Nå men nok om det. Jeg er sikker på at der alligevel vil snige sig noget nyt ind på bloggen alligevel en gang imellem. Nu kommer der i hvert tilfælde lige lidt om vores sommer som har været hektisk men dejlig og fyldt med gæster.
Vores sommer startede faktisk allerede i slutningen af maj hvor Vega som næsten nyslået 4 årig skulle på sin allerførste koloni med børnehaven. 4 overnatninger i en lejrskole knapt 2 timers sejlads ind i fjorden. Tror i lige det var et par nervøse forældre der afleverede Vegamusen ved kajen og vinkede farvel mens hun sejlede afsted? Det tror jeg nok lige jeg kan skrive under på. Heldigvis gik det super fint. Hun kom hjem med en milliard myggestik men med rygsækken fuld af gode oplevelser så det er nok ikke sidste gang det sker.
Nogle dage efter blev det så min tur til at tage ud. Denne gang lidt længere væk men dog stadig i Grønland. Jeg tog nemlig på tjenesterejse til Tasiilaq på Østkysten (ja den der by fra dokumentaren) og hold nu op hvor er der smukt derovre. Vejret var fantastisk og jeg mødte en masse søde mennesker og glade børn. Det var en rigtig fin oplevelse.
Næste rejsehold blev så Sejr og Troels. Som de fleste måske ved var Vila med Troels i Danmark i januar så nu var turen kommet til Troels. Det betød for Sejr et gensyn med den gamle klasse, bedstevennen Anton og en del af familien. Imens arbejde Troels i Danmark og det blev også til en kort arkivtur til New York mens de alligevel var afsted.
Den 1. juli vendte de så endelig næsen hjem mod pigerne og jeg og med sig havde de sommerens første hold gæster nemlig Lone og Tonny. Vi var så heldige at de havde lyst til at komme og besøge os i en uge og de boede lige her hos os på Vegas værelse som i den anledning var flyttet ind i vores soveværelse. Det var super hyggeligt at have dem her. Der blev spillet, lavet mad, snakket, hygget og grinet. Vi kom på flere ture ind til byen, så isklumper på stranden og drak god kaffe på kolonihavnen. Jeg havde taget fri i den uge og det var så dejligt.
Næste hold gæster var Hanna, Silas, Clara og Nathalie som ankom samme dag som Lone og Tonny skulle rejse hjem. Faktisk var der lige et overlap på nogle timer så vi kunne lige nå at spise aftensmad med begge hold gæster samlet her i Nuuk. Det var sjovt og dejligt. Hanna og Silas skulle være i Nuuk i 12 dage og til dette besøg havde vi fået lov til at låne min gode kollegas dejlige hus som de kunne få lov til at bo i. Det var rigtig rart for 9 mennesker under samme tag i 12 dage ville måske lige være i overkanten. Heldigvis ligger huset kun 10 min gang fra vores så de fleste dage mødtes vi bare hos os og begav os ud derfra på ture. Det var super hyggeligt at have dem på besøg ikke mindst for ungerne som virkelig havde savnet hinanden. Jeg havde taget fri i den første uge af deres besøg og Troels havde fri i den sidste uge. Der blev både tid til spil og hygge, kaffemik, udflugter, badning, tur til Store Malene og meget mere.
Da vi efter 12 daglige dag havde sagt farvel til Hanna og Silas og pigerne kom turen så til vores hyttetur til Qornoq med vores gode venner. Jeg havde været så heldig at jeg kunne låne en hytte gennem mit arbejde og med vennernes båd lykkedes det os over flere omgange at få transporteret mad, habengut og intet mindre end 10 børn og voksne ind i fjorden til hytten. I hytten var der hverken elektricitet eller rindende vand og toilettet var en spand så man må sige at der var lidt langt fra en moderne campingplads i Danmark alligevel var det fuldstændig ligegyldigt når man så udsigten ud over den lille bygd og fjorden hvor mere og mere is kom sejlende forbi fra isfjorden længere inde. Der var så stille og roligt at man ikke drømmer om det. Ingen elektricitet = ingen iPads og telefoner og det gav tid til at lege, spille spil, gå på bærjagt, fange fisk fra kysten og hygge med stearinlys. Det er ikke sidste gang vi skal det.
Efter en uge i Qornoq satte vi kursen hjemover på en smuk søndag morgen med blikstille vand og masser af smukke isskosser. Efter hjemkomst stod den på udpakning og et tiltrængt bad for alle og så gjorde vi os stille og rolig klar til sommerens sidste feriegæster Bedste Dorte og Bedstefar Klaus som ankom allerede dagen efter - om mandagen. Desværre var det ikke lykkes at skaffe bolig til dem da alle vores venner og bekendte kom hjem allerede i begyndelsen af august. Derfor havde de booket sig ind i et hus lige nede ved kolonihavnen hvilket gav dem et fantastisk udgangspunkt til at gå dejlige ture og opleve Nuuk. Troels havde taget fra for arbejde den første uge af deres ophold som varede 14 dage så der var masser af tid til mad og hygge og fællesture og ture og udforskning på egen hånd som bl.a inkluderede en i følge dem selv fantastisk tur forbi Qornoq og ind til isfjorden. Det var rigtig dejligt at se Klaus og Dorte igen - jeg havde faktisk slet ikke set dem siden marts 2018 så det var længe siden.
Og nu er vi alene igen næsten hvis man ikke tæller det midlertidige familiemedlem Bruce the Bulldog med som gæst. Det er knapt en uge siden at vi sagde farvel til Bedsterne og dermed vores sidste gæster i denne omgang og vi har fået pustet lidt ud efter 6 uger med back-to-back gæster. Det har været lidt hårdt men på den anden side så har det for også været helt fantastisk at have jer alle på besøg! Vi håber at der en anden gang bliver mulighed for at I kan tage på endnu et besøg heroppe. Døren er i alt fald åben både for jer og andre som skulle få lyst til at komme herop. Vi regner med at være her 24/7 de næste års tid+ så "kom bar´do"
Kommentarer
Send en kommentar