Paamiut indlægget...
kommer her :-)
Som I ved, var jeg for knapt 3 uger siden i Paamiut i forbindelse med mit arbejde. Turen var egentligt planlagt til at vare 2 døgn begyndende med en 14 timers sejltur med kystskibet som skulle tilbagelægge de 264 km sydpå fra Nuuk til Paamiut, men sådan skulle det ikke gå... Starten gik rigtig godt. Det var en super hyggelig sejltur i godt selskab af min kollega Jonas, som fik stryg i kortspil - sådan næsten da.. Vi tog afsted om morgenen og ankom til Paamiut omkring midnatstid og her var det at det så småt det begyndte at gå galt...
Jeg var blevet syg - dårlig mave og opkast. Efter en ok nat kæmpede jeg en brav kamp for at få lavet lidt af det arbejde jeg skulle have lavet, men måtte kapitulere og lægge mig op i min kollegas værelse - jeg havde jo tjekket ud. Efter lidt votering frem og tilbage med mig selv besluttede jeg at sådan som jeg havde det på det tidspunkt, så var en flyrejse med 2 forskellige fly hjem næppe en god løsning. Resultatet blev at jeg fik ombooket min billet til et fly med afgang om fredagen i stedet for onsdag.
Herefter fulgte ca. 1 1/2 døgn på hotelværelset - detaljerne vil jeg spare jer for - og først omkring torsdag eftermiddag var jeg klar til at komme ud og se lidt mere af byen. Det blev til lidt mad på byens eneste spisested - grilbaren der servere et bredt udvalg af grilmad og thairetter - og senere en hyggelig guidet tur byen rund med min kollega.
Der bor ca. 1.600 mennesker i byen Paamiut, kystskibet lægger til kaj 2 gange ugentligt og der lander fly to gange ugentligt - normalt. Det er sådan ca. hvad der sker sådan rent transportmæssigt. I byen er der en Brugseni og en Pilersuisooq (+nonfood afdeling). På turistsiden har den en super fin lille kirke som bestemt er et kig værd. Der er også et interessant lille lokalmuseum og der er en flot udsigtsplads og selvfølgelig flot natur,
Nå men fredag kom og vi var begge klar til at sætte os i flyveren hjemover - hjem til Troels og ungerne der nu havde været alene siden tirsdag morgen.. men men men.. Paamiut er tågens by - flyveren kunne ikke lande, så den vendte om og fløj retur til Nuuk. Det var lidt øv.. men sådan er det jo...alt rejse er svær i Grønland - både sommer og vinter.
Fredag aften gik med spillekort og i det fælles hotelkøkken og lørdag var vi igen klar.. til trods for at vi kunne se tågen snige sig ind.. Heller ikke denne gang kunne den lande.. Øv.
Øv øv - måske ville der blive en mulighed med et fly lørdag eftermiddag? Frygten var så småt begyndt at melde sig.. søndag var det vores 10 års bryllupsdag og det ville jeg egentlig gerne fejre hjemme med Troels, men som det så ud var der ikke store udsigter. Samtidig blev jeg "dumpet" af min kollega som blev nødt til at sejle videre til Qaqortoq og videre derfra i forbindelse med den kommende uges arbejde. Så der var jeg - helt palle - hvis man ikke lige tæller den andre strandede passagere med, og fanget i Paamiut. Og den sene lørdagsflyver kunne heller ikke lande, selvom jeg havde fået en plads.. øv.
Lettere trist til mode måtte jeg nu tilbringe endnu en nat på mit efterhånden lidt triste hotelværelse og krydse fingre for at det ville lykkes at komme hjem søndag og fejre bare en smule bryllupsdag med Troels.
Søndag kom - tasken blev pakket, museet blev besøgt, der blev gået tur i byen, vejret blev studeret med spænding og omkring kl 15 gik turen i lufthavnen hvor jeg med glæde og lettelse så at flyet endelig kunne lande - Jubiii! Kl. ca. 16 søndag var jeg hjemme hos Troels og ungerne efter en tur hvor jeg skulle have været hjemme allerede onsdag..
Men skidt pyt - jeg fik oplevet hele Paamiut, sejlet med kystskibet, mødt nye søde mennesker og jeg nåede hjem og fejre lidt af min bryllupsdag <3
Dejligt!
Som I ved, var jeg for knapt 3 uger siden i Paamiut i forbindelse med mit arbejde. Turen var egentligt planlagt til at vare 2 døgn begyndende med en 14 timers sejltur med kystskibet som skulle tilbagelægge de 264 km sydpå fra Nuuk til Paamiut, men sådan skulle det ikke gå... Starten gik rigtig godt. Det var en super hyggelig sejltur i godt selskab af min kollega Jonas, som fik stryg i kortspil - sådan næsten da.. Vi tog afsted om morgenen og ankom til Paamiut omkring midnatstid og her var det at det så småt det begyndte at gå galt...
Jeg var blevet syg - dårlig mave og opkast. Efter en ok nat kæmpede jeg en brav kamp for at få lavet lidt af det arbejde jeg skulle have lavet, men måtte kapitulere og lægge mig op i min kollegas værelse - jeg havde jo tjekket ud. Efter lidt votering frem og tilbage med mig selv besluttede jeg at sådan som jeg havde det på det tidspunkt, så var en flyrejse med 2 forskellige fly hjem næppe en god løsning. Resultatet blev at jeg fik ombooket min billet til et fly med afgang om fredagen i stedet for onsdag.
Herefter fulgte ca. 1 1/2 døgn på hotelværelset - detaljerne vil jeg spare jer for - og først omkring torsdag eftermiddag var jeg klar til at komme ud og se lidt mere af byen. Det blev til lidt mad på byens eneste spisested - grilbaren der servere et bredt udvalg af grilmad og thairetter - og senere en hyggelig guidet tur byen rund med min kollega.
Der bor ca. 1.600 mennesker i byen Paamiut, kystskibet lægger til kaj 2 gange ugentligt og der lander fly to gange ugentligt - normalt. Det er sådan ca. hvad der sker sådan rent transportmæssigt. I byen er der en Brugseni og en Pilersuisooq (+nonfood afdeling). På turistsiden har den en super fin lille kirke som bestemt er et kig værd. Der er også et interessant lille lokalmuseum og der er en flot udsigtsplads og selvfølgelig flot natur,
Nå men fredag kom og vi var begge klar til at sætte os i flyveren hjemover - hjem til Troels og ungerne der nu havde været alene siden tirsdag morgen.. men men men.. Paamiut er tågens by - flyveren kunne ikke lande, så den vendte om og fløj retur til Nuuk. Det var lidt øv.. men sådan er det jo...alt rejse er svær i Grønland - både sommer og vinter.
Fredag aften gik med spillekort og i det fælles hotelkøkken og lørdag var vi igen klar.. til trods for at vi kunne se tågen snige sig ind.. Heller ikke denne gang kunne den lande.. Øv.
Øv øv - måske ville der blive en mulighed med et fly lørdag eftermiddag? Frygten var så småt begyndt at melde sig.. søndag var det vores 10 års bryllupsdag og det ville jeg egentlig gerne fejre hjemme med Troels, men som det så ud var der ikke store udsigter. Samtidig blev jeg "dumpet" af min kollega som blev nødt til at sejle videre til Qaqortoq og videre derfra i forbindelse med den kommende uges arbejde. Så der var jeg - helt palle - hvis man ikke lige tæller den andre strandede passagere med, og fanget i Paamiut. Og den sene lørdagsflyver kunne heller ikke lande, selvom jeg havde fået en plads.. øv.
Lettere trist til mode måtte jeg nu tilbringe endnu en nat på mit efterhånden lidt triste hotelværelse og krydse fingre for at det ville lykkes at komme hjem søndag og fejre bare en smule bryllupsdag med Troels.
Søndag kom - tasken blev pakket, museet blev besøgt, der blev gået tur i byen, vejret blev studeret med spænding og omkring kl 15 gik turen i lufthavnen hvor jeg med glæde og lettelse så at flyet endelig kunne lande - Jubiii! Kl. ca. 16 søndag var jeg hjemme hos Troels og ungerne efter en tur hvor jeg skulle have været hjemme allerede onsdag..
Men skidt pyt - jeg fik oplevet hele Paamiut, sejlet med kystskibet, mødt nye søde mennesker og jeg nåede hjem og fejre lidt af min bryllupsdag <3
Dejligt!
Kommentarer
Send en kommentar