Vi har det godt på Grønland

Nu har vi snart været på Grønland i 5 måneder og det har været både spændende, sjovt, udfordrende og til tider meget frustrerende for os alle, at være kastet ud i dette helt nye eventyr - men vi har det godt og er meget glade for at bo på Grønland, så derfor får I lige en lille update på hvordan det har været og hvordan vi har det nu!


Troles og jeg

Troels og jeg har begge med glæde kunnet konstatere at vi er meget hurtigt er  blevet glade for vores jobs. Troels har i den grad fundet sin "rette" hylde med den helt rigtige kombination af undervisning og forskning inden for et område han virkelig brænder for og det er så dejligt at mærke hans arbejdsglæde blomstre igen, efter et par hårde år hvor jobbet som folkeskolelære i den grad tog arbejdsglæden fra ham.

For mit vedkommende har mit nye job været en god blanding af genkendelighed fra Vestforbrænding, krydret med en masse nye spændende opgaver, som løses sammen med nye skønne kolleger (som heldigt nok værdsætter kage lige så meget som mig). Jeg er derfor også utrolig glad for min nye arbejdsplads og kan mærke udvikling både fagligt og personligt.

Socialt er vi også begyndt at få en del relationer forskellige steder bl.a. med kolleger og forældre til børn i Sejrs og Vilas klasser og her i opgangen hvor vi bor. Det er rigtig hyggeligt og dejligt at være sociale med andre IRL.

Familiemæssigt har det været nogle måneder hvor det har gået lidt op og ned. Der har været spændende nye oplevelser, men også stor frustration for os som forældre, over nogle af de reaktioner der er kommet fra børnene. Det har selvfølgelig været forventeligt at der ville være bump og små knæk undervejs, men derfor har det alligevel gjort ondt i vores forældre hjerter når tingene ikke har været som børnene havde forventet og vi har kunnet se at de har haft svært ved at finde sig til rette. Heldigvis har vi valgt at tage skeen i den anden hånd og set på hvordan vi kan hjælpe dem bedst muligt og det og tiden ser ud til at have hjulpet på alle tre børn og vores fælles familieliv, for vi har det godt og er på vej til endnu bedre.


Vega Fryd

Vega havde det ret svært i starten, hvor hun gik fra at være aktivt vuggestuebarn i verdens bedste vuggestue, til at være dagplejebarn med kun et andet stort barn at lege med. Det var svært for hende at der ikke var så meget "gang i den" som der plejede. Til gengæld fik hun Grønlands bedste dagplejemor, som sammen med sin datter er blevet vigtige og elskede nye medlemmer at Vegas "familie" heroppe. Faktisk var datteren også med til Vegas fødselsdag - så hyggeligt!

Efter 2 måneder i dagplejen fik Vega så tildelt en plads i børnehaven Muku, hvor hun gik fra at være dagpleje/- vuggestuebarn til børnehavebarn. Det var heller ikke helt nemt, for her var godt nok mange flere børn, men Vega var også den ubetinget yngste og den eneste med både ble og sut og brug for lur. Der har således været været dage hvor det har været svært at aflevere en lidt ked Vega om morgenen, men det er blevet meget bedre allerede og vores "store" lille pige er også kommet rigtig godt igang med at smide bleen og bruge toilettet, hvilket vidner om at hun trives og har overskud til  øve nye ting.

Faktisk er vi ret glade for børnehaven, der ligesom den gamle vuggestue på Frederiksberg også bruger meget tid på ture - på legeplads og i fjeldet, laver kreative aktiviteter med børnene og leger sociale færdigheder ind med den lilla venskabsbamse. Virkelig rigtig fint.  Vi kan mærke at hun er ved at falde godt til og at hun er lige så fræk som hun altid har været. Rigtig dejligt.

Sejr Vrislau

For Sejr har det, som tidligere skrevet, heller ikke været nemt. Han har haft svært ved at finde sin plads i klassen og glæden ved at gå i skole og miniklub og har faktisk helst bare villet være hjemme, frem for at prøve at finde nye venner. Derfor tog vi for knapt en måned siden en beslutning om at vi skulle starte sammen i familieklasse.

I Familieklassen har Troels og jeg skiftevis været sammen med Sejr 2 gange ugentligt og der har vi sammen med Sejr og hans klasselære sat mål for hvad der skal arbejdes med i hjemmet og i skolen.  Vi vidste allerede fra starten at Sejrs klasselære var glad for at have Sejr i klassen, og at Sejr er rigtig god til det faglige, så på dette område har vi ikke været så bekymrede. Målene har derfor i stedet handlet meget mere om reaktionsmønstre og skabelsen af sociale relationer - venskaber.  Sammen med Sejr har vi i skolen lavet forskellige øvelser, der har været med til at skabe klarhed over hvorfor Sejr f.eks. bliver så hurtigt sur og vred, givet ham værktøjer og mod til at indgå i flere lege i skoletiden med de andre kammerater og generelt bare fået flere smil og grin på hans læber.

Vi kan virkelig mærke en forskel på Sejr, som nu bliver langt mindre sur og hidsig og hvis det sker også bliver meget hurtigere god igen. Vi kan nu tale med Sejr om hvorfor han reagere som han gør og vi har lettere ved at få ham med i andre aktiviteter end iPad.  Samtidig kan vi se at han er begyndt at lege med flere i klassen end han har gjort tidligere og  så  er han selv begyndt at tage initiativ til legeaftaler.  Alt i alt kan vi konstatere at vi bestemt bevæger os i den rigtige retning og at vi igen begynder at få glade Sejr igen og det er intet mindre end fantastisk!

Som bonus kan jeg fortælle at vi var til Angusakka i torsdags - skole/hjemsamtale - med Sejr og Sejrs klasselære og der var stort set KUN ros til Sejr som både er god til det faglige og er sød og vellidt. Stolte forældre her!

Vila Ljusja

Vila var nok den vi havde frygtet ville have det sværest ved at flytte herop - særligt i betragtning af hendes reaktion hjemme i Danmark. Det har dog vist sig, at hun har været den der har haft lettest ved overgangen. Der var lige et lille bump i starten hvor hun lige skulle finde modet til at  skabe nye relationer, men det blev hurtigt adresseret og siden da, har  hun været ret så selvkørende både når det gælder det faglige i skolen og aftaler med forskellige nye kammerater. Vila har ikke noget problem med at skabe nye venskaber og det gælder både piger og drenge. Hun lader sig heller ikke begrænse kun til sin egen klasse, men leger også med børn fra andre klasser, hvilket jo er en super god evne at have.

Samtidig kan vi også mærke at hun bevæger sig mod tween alderen og at der er en del følelser og reaktioner der begynder at komme op til overfladen, som hun heller ikke altid selv forstår. Vi bruger derfor meget tid herhjemme på at tale om det  og har også snakket med hende om at finde sine egne grænser og grænser for det man har lyst til og være med til og at det er okay at sige fra og sige NEJ. Hun er ved at være en stor pige nu - crazy - og der er mange ting hun og vi selv skal lære at takle, men det går godt med hende og hun trives heroppe, det kan vi mærke.  Også Vila har fået stort set KUN ros til hendes Angusakka samtale, både for det faglige og det sociale og vi er igen meget stolte forældre!

_____


Vi fortsætter med at have fokus på alle 3 børns trivsel og som en del af dette arbejder vi derfor også ihærdigt på at få vores afsluttet handlen på vores nye bolig,  da det forhåbentligt vil give endnu mere ro på hjemmefronten, hvis ungerne snart kan få egne værelser og gense  alt det vi pakkede ned for mere end 5 måneder siden.  Den forgangne uge har været et stort virvar af samtaler med bank, ejendomsmægler og advokat og vi nærmer os en aftale og vi satser bestemt på at få afsluttet handlen i næste uge. Derfor må I stadig gerne krydse, krydse, krydse finger for at alt går som det skal :-)

Tak fordi I læste med - Lover at opdatere med nyt i næste uge,  hvor vi også får dejligt besøg af mormor fra Danmark og kan fejre Vilas 11 års fødselsdag den 1. juni. Det glæder vi os meget til!

Takuss!