Forårsfornemmelser og kaffemik i påsken

Så er påskeferien ved at være slut og den har været tiltrængt. Vi havde i den grad brug for et break, hvor vi kunne slappe af sammen og opleve sammen i lige god blanding. Torsdag blev - indrømmet - tilbragt indendøre hele dagen - ren og skær afslapning med iPads og film.

Fredag var vi på tur til Paradisdalen som - hvis man lige ser bort fra den nye fængsel de er ved at bygge - ligger helt uberørt og idyllisk på den anden side af Nuuk bag lufthavnen. Her var håbet at vi kunne fange os et par fisk, men efter at have sagt farvel til 2 af 4 af morfars blink, var det ikke sjovt længere syntes særligt Sejr. Ikke desto mindre var det en smuk og hyggelig tur og sjovt at sidde der på klipperne lige ned til vandet og nyde udsigten.

Lørdag var Troels - Ja Troels! - på shoppingtur i byen, imens vi andre (læs jeg) brugte tiden på oprydning og rengøring hjemme. Senere stod den på forberedelser til påskefrokosten søndag, hvor vi havde inviteret en af mine kolleger + familie og en kollega til Troels. Det var en rigtig hyggelig frokost med dejlig mad. Desværre var vi så utjekkede at vi hverken havde snaps eller påskebryg... tsk tsk tsk..  Til gengæld havde vi Triominus og der blev spillet med stor entusiasme.

Idag har vi så været til kaffemik hos en af Sejr klassekammerater. Det var så hyggeligt. Der var en masse lækre kager og vejret brillierede med strålende solskin og lune temperature. Faktisk så lunt at man helt kunne undvære jakken, når man sad og nød sine kager på deres dejlige altan, med en fantastisk udsigt.  Ungerne havde det også rigtig hyggeligt derovre.  Vila hyggede med at hjælpe fødselaren med at bygge lego, Sejr gav den gas i hængekøjen med nogle af de andre drenge fra klassen og Vega var i den synede himmel, med masser af børnelegetøj lige til hendes alder. Fantastisk.





Da vi kom hjem gik turen på legeplads så Vegas sidste energi kunne blive brugt og vi kunne nyde det smukke vejr lidt længere. Alt i alt en skøn afsluttende dag på påsken, med masser af forårsfornemmelser i luften.






Takuss <3



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Er mad dyrt på Grønland?

Om at bo vakant og få gæster på besøg

At flytte til Grønland..