Farvel...

Legenden siger at nordlys er de afdødes sjæle der spiller fodbold med et hvalroskranie, fordi de keder sig.

...

Natten til onsdag gik min skønne dejlige mormor bort, efter kort tids sygdom. Hun var træt og mæt af dage og ville faktisk ikke rigtig mere. Sådan har hun haft det af flere omgange, men nu var det alvor og man kan sige meget dejligt om hende, men hun var også en stædig rad og når hun først fik sat sig noget for var hun ikke så let at få på andre tanker.

Min mormor var mormor med stort M. Min barndom er fyldt med minder fra deres lille gule murstenshus i Kalvehave. I deres lille hus var der varme og hjerterum og solskinsdage. Sådan husker jeg det. Der var blomsterbede over det hele, klematis ved carporten og selv forhavens buske havde blomster - hvide og gule.  Og så var der køkkenhaven. Jeg elskede deres køkkenhave. Fyldt med  kartofler, ærter, gulerødder og jordbær. Det bedste var at få lov til at gå ud og plukke ærter i haven. At sætte sig op af den varme gule gavlmur og nyde solens varme stråler alt imens det kliblekrablede omkring en med  ørentvistere, bænkebiddere og tissemyrer.

Hos mormor var der plads til at stå tidligt op og lægge sig ind under dynen til hende og finde på eventyr i loftet. Der var mange spændende ting i det loft. Elefanter og grise og historierne kunne blive indviklede og lange, lige indtil morfar vendte sig om og sagde at så kunne jeg godt skrubbe ind i seng igen..

Mormor var god til at forkæle. Der var altid kakaopulver, chokoladepålæg og chokolade-kiks når jeg kom på besøg, for det vidste hun at jeg elskede.  Det tror jeg faktisk hun gjorde for alle i familien. Sørgede for at der var lige det vi godt kunne lide.

Mens morfar elskede at være i centrum var mormor den der holdt sig lidt mere tilbage og ikke gjorde meget væsen af sig. Hun brød sig ikke om at være i centrum og var ikke den der tog konflikter op. Til gengæld er  jeg sikker på at hun var den der i virkeligheden holdt det hele sammen. Hende der fik alle fødselsdage til at glide  og som skabte varme og hygge ved den årlige julefrokost, som i mange mange år samlede hele familien 2. juledag.

Min mormor elskede at læse bøger, løse kryds og tværs og gå ture. Hun spillede gerne kort og lagde puslespil og nød en rigtig god håndboldkamp.  Banko var en favoritbeskæftigelse og var i mange år en fast del af de ugentlige rutiner. Jeg har fra barnsben være med hende afsted til banko og det var altid rigtig hyggeligt og spændende om man vandt noget. Momse vandt næsten altid noget godt.

Det har været mærkeligt at følge med i hendes forløb heroppe fra - helt sat ud på sidelinjen - der hvor man ikke kan gøre noget. Jeg vidste godt at det ville kunne ske, at jeg ikke ville få mulighed for at se og tale med hende igen. Derfor er jeg utrolig glad for at jeg prioriterede at vi skulle ned og besøge og kramme hende, inden vi tog herop til Grønland.  At have en fint og dejligt sidste minde om hende hvor hun sidder i sin stol og smiler og man kan mærke at hun er glad for at vi er der.

Mormor er her ikke længere nu.  På søndag sætter jeg mig om bord på en flyver og rejser til Danmark for at være med til hendes begravelse - for at sige et sidste farvel. Hun var en  fantastisk dejlig momse og hun er allerede savnet.

....

Hvalroskraniet er nok skiftet ud med bankoplader og brikker, men jeg vil tænke på hende hver gange jeg ser nordlyset danse over himlen <3

Farvel momse..