Pre- rejse-indlæg
Jeg ved godt at det er noget tid siden jeg sidst har opdateret her på bloggen men den ene dag tager jo den anden og inden man får set sig om er det længe siden sidst. Vores januar har primært været præget af at Troels skulle til Danmark og arbejde i arkiver. Heldigvis kom dette også Vila til gode da vi havde besluttet at hun kunne få lov til at tage med - muligheden for at tage et af børnene med hvis vi skulle til dk var noget vi faktisk allerede havde snakket om inden vi rejste herop, så nu skulle det være. Vila nød i den grad sin tur - alene tid med far - men også at hun kunne få et glædeligt gensyn med noget af familien heriblandt kusine Clara og ikke mindst muligheden for at besøge veninderne og hendes gamle klasse. Vila havde insisteret på at holde hendes besøg til DK hemmeligt og derfor havde vi også lavet en hemmelig aftale med Vilas gamle klasse om at hun kunne være med i skolen i 4 dage alt imens hun fik lov til at sove hos flere af hendes gamle veninder. Og at det va...