Opslag

Viser opslag med etiketten miniklub

Stort og småt fra Grønland!

Om lidt har vi været heroppe i en måned. 🇬🇱 Det er ret vildt at tænke på. Det har været super spændende at være her, lære byen lidt at kende, finde sig til rette i vores nye bolig og falde til i dagpleje, på skoler og jobs. Jeg har det faktisk som om vi har været her meget længere end en måned, men det er nok bare på grund af alle de nye sanseindtryk man får hele tiden. I denne uge har Troels haft sin første lektion som underviser👨🏻‍💻 og det var vidst gået rigtig fint. Samtidig har han overvejelser om at skifte emne på sit forskningsprojekt, så nu er han i fuld gang med at undersøge nye muligheder for samarbejder på tværs. Jeg har haft min første køretur i bil (i hundefangerbilen🚙🐶 - bilen hundene kender og flygter fra når de ser den) heroppe på sneklædte veje. Det var spændende kørsel,...

Weekend - ugen der gik..

Billede
Ahhhh.. Så blev det lørdag og weekend. Her er klokken lige slået 10 og jeg ligger i min seng og kigger ud af mit vindue - mit nordlysvindue - som jeg kalder det🌌. Det er ved at være rigtig lyst nu og den smukke hvide sne gør det endnu mere lyst selvom solen ikke er fremme - dejligt! I denne uge har vores fokus været på at få ungerne godt kørt ind i skole, miniklub og dagpleje og det er gået ret godt. Både Vila og Sejr er glade for at være startet i skole - Vi kan mærke at det har været godt for dem at få kontakt til andre børn. I Sejrs miniklub (SFO) har de hver eftermiddag en planlagt ting som de skal deltage i. I denne uge har de bl.a. været i skolekøkkenet og bage islandsk lagkage, været på kælketur og i svømmehallen. Sidst på dagen bliver legen givet fri og her har Sejr særligt brugt meget tid på bordfodbold som han jo kender og har spillet meget på SFO i Danmark. Og han har faktisk en fordel.. her har miniklubben kun været åbent i et par måneder og der har dermed kun været bord...